E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
19 Feb 2014 01:15

Følgende bøn cirkulerer for tiden i USA og mange andre lande:
BØNNEN
Da præsten Joe Wright blev bedt om at åbne den nye samling i senatet i Kansas, forventede alle de sædvanlige almindeligheder, men dette er, hvad de fik at høre:

"Himmelske Fader, vi kommer frem for dig i dag for at bede dig om tilgivelse og for at søge dine retningslinjer og din ledelse. Vi ved, at dit ord siger "Ve dem, som kalder ondt for godt", men det er, præcis hvad vi har gjort. Vi har mistet vores åndelige ligevægt og vendt op og ned på vore værdier.

Vi bekender, at:
Vi har spottet dit ords absolutte sandhed og kaldt det pluralisme;
Vi har dyrket andre guder og kaldt det multikultur;
Vi har godkendt perversion og kaldt det alternativ livsstil;
Vi har udbyttet de fattige og kaldt det lotteri;
Vi har belønnet dovenskab og kaldt det velfærd;
Vi har dræbt vore ufødte og kaldt det valg;
Vi har skudt abortlæger og kaldt det berettiget;
Vi har forsømt at opdrage vore børn og kaldt det at opbygge selvværd;
Vi har misbrugt magt og kaldt det politik;
Vi har begæret vor næstes ejendom og kaldt det ambition;
Vi har forurenet luften med blasfemi og pornografi og kaldt det ytringsfrihed; 
Vi har latterliggjort vore forfædres hævdvundne værdier og kaldt det oplysning.
Ransag os, oh, Gud, og kend vore hjertet i dag; rens os for al synd og sæt os fri. Led og velsign disse mænd og kvinder, som er blevet sendt for at føre os ind i centrum af din vilje. Vi beder åbenhjertigt om det i din Søns, den levende Frelsers, Jesu Kristi navn. Amen."

Reaktionen kom øjeblikkelig. Et antal lovgivere udvandrede i protest under bønnen. I løbet af kun seks uger registrerede Central Christian Church, hvor Rev. Wright er præst, flere end 5000 opkald, og kun 47 af disse opkald var negative. Kirken modtager nu bestillinger af kopier af denne bøn fra Indien, Afrika og Korea.
Kommentatoren Paul Harvey udsendte denne bøn i programmet "Resten af historien" i radioen og modtog en større respons på dette program end på noget andet, han før har sendt.
Med Herrens hjælp, må denne bøn nå hele vores nation og uforbeholdent være vores længsel, så vi igen kan kaldes "én nation under Gud".
Hvis det er muligt, send da venligst denne bøn videre til dine venner.
"Hvis ikke du står for noget, vil du falde for alt."

"dagens by 8-dec-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Humlebæk

Humlebæk Strandvej.JPGHumlebæk er en by i Nordsjælland med 9.286 indbyggere (2014), beliggende nær ved Helsingørmotorvejen i Fredensborg Kommune under Region Hovedstaden. I Humlebæk ligger Louisiana - Museum for Moderne Kunst. Byen er forbundet med Helsingør og København af Kystbanen, hvor der kører tog i 20 minutters drift med stop ved Humlebæk Station.

Humlebæk var oprindeligt et fiskerleje, hvis historie kan spores tilbage til 1500-tallet. I 1682 talte fiskerlejet 7 huse, der lå parallelt med kysten på forstrande neden for en kystskrænt. Fiskeriet var overvejende et stadefiskeri, idet fiskestaderne lå ud for kysten. Med tiden voksede Humlebæk, og der opstod en gruppe af "frie" fiskere og dermed et modsætningsforhold til stadefiskerne. I 1903 dannedes "Foreningen af de fri Fiskere af 1903", der omfattede fiskere fra Espergærde, Humlebæk og Sletten. Med tiden fik Humlebæk-fiskerne deres egen forening.

En skole fik Humlebæk i 1792 i huset Gammel Strandvej 87, der stadig findes. Før den tid havde de 2 fiskerlejers børn søgt Rytterskolen i Dageløkke.

23. juli 1700 gik svenske tropper i land i Humlebæk, hvilket førte til Danmarks udtræden af første af fase af Den Store Nordiske Krig.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis dit hjerte er i disharmoni med andre, så vil lyden fra dine bønner være falsk i Guds ører.
Peter Tinggaard