E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
25 Sep 2017 00:59

Anna Bjørner Larssen - Fra Teater til Tempel

Af Simon Griis

Anna Bjørner Larsen (1875-1955) var i begyndelsen af det tyvende århundrede en af landets mest feterede og højest roste skuespillerinder.

Det kom som et chok, da hun fik en åndelig oplevelse og blev en personlig kristen. Dette bevirkede, at hun forlod teatrets skrå brædder netop, som hun syntes på sin karrieres højeste. Hun viede sit liv til forkyndergerningen, og var med til a stifte den apostolske kirke i Danmark.


Jeg har hele mit voksenliv haft en interesse for denne stærke kvindelige personlighed, der gik imod mainstream og skiftede primadonnapopulariteten ud med religiøs modstand og intolerance. Da jeg opdagede, at det rent faktisk var til at få fat i originale post- og fankort med hende fra hendes storhedstid på teatret, begyndte jeg at søge efter dem, og har i dag en lille samling af fotopostkort med hende, som næppe har den store værdi for andre end mig selv og nogle få her i landet, der har samme interesse.

Anna voksede op som teaterbarn, og stod bag scenen som helt lille og på scenen allerede som barn. Da hun var 16 fik hun sit gennembrud i ”Man skal ikke spøge med kærligheden”, og blev straks modtaget af publikum som et rent naturtalent. Som det charmerende, uskyldige, kunstnerisk begavede, satiriske, vittige, følsomme, lidenskabelige, og muntre naturbarn, hun var (eller spillede?), gik vejen mod toppen raskt og uden de store forhindringer. 

Forfatteren Sven Lange kaldte Anna en “Sommerfugl, en lille oprindelig Menneskenaturs umiddelbare Udtryk for, hvad der rørte sig i den”. Forfatteren Agnes Henningsen sagde om hende: “Alt hos hende synes Natur (...) Der er Kunstnere, der giver Livet, tungt og virkelighedstro. Som en god Roman. Anna Larssen er Lyrikken.” 

Da Anna blev 33, kunne hun fejre 25 års jubilæum på teatret. Hun var ikke gammel, men havde allerede spillet alle de store roller; her iblandt hovedrollerne i Alferne, Elskerinden, Hallfred Vandraadeskjald, Tante Cramers Testamente, og Løgnens Ansigter, Hun spillede Shakespeares Ophelia, Adam Oehlenschlägers Valborg, digteren M. Maeterlincks Monna Vanna, en barnlig pervers Salome i O. Wildes gyser af samme navn, Marguerite Gautier i A. Dumas Kameliadamen og mange mange flere.

Det var ved mødet med metodistpræsten T B Baratt, at Anna blev vakt for evangeliet. Hun var lige blevet færdig med at turnere med ”kameliedamen”, året var 1909, og hun forlod teatret. Det var ikke en let beslutning, for hun elskede teatret. Alle ville have hende tilbage på scenen, og selv det Kgl. Tetaer gav hende et yderst fristende tilbud. Men Anna havde fået et kald, og hun begyndte nu at turnere land og rige rundt med en helt anden forestilling, hun blev prædikant, en gudsbenådet forkynder af de glade nyheder. 

Sammen med sin mand Sigurd Bjørner, dannede hun Evangelieforsamlingen, og blev den Apostolske Kirkes fremmeste figur i de første vækkelsesår.











"dagens by 11-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Holstebro

Holstebro 001.JPGHolstebro ligger i det nordlige Vestjylland og er med sine 34.873 indbyggere den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, og med industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler, tekstiler samt kemisk industri. Byen har et Regionshospital som hører under Region Midtjylland. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebros gadebillede er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.

Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. Af forskellige stavemåder for bynavnet kan nævnes: Holstatbro (1274), Holstathbroo (1340), Holstebroff (1418), Holstebrow (1638) og Holstebro (1844). De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum. Holstebro nævnes første gang i et skøde fra 1274, men hvor gamle købstadrettigheder er vides ikke, da det originale privilegiebrev gik tabt i en af de store brande der gennem tiderne har hærget byen. Fra middelalderenfrem til 1800-tallet bestod bebyggelsen af lave, tætliggende huse, mellem hvilke en brand hurtigt kunne brede sig. Således opstod flere store brande, som berøvede byen de fleste gamle bygninger fra denne tid. I 1552 brændte bl.a. rådhuset på Store Torv hvorved købstadsrettighederne og hele byarkivet gik tabt.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Intet menneske - ligegyldigt hvor genial han end måtte være. Intet menneske er større end sit bønneliv.
Leonard Ravenhill