E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 11-sep-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Holstebro

Holstebro 001.JPGHolstebro ligger i det nordlige Vestjylland og er med sine 34.873 indbyggere den største by i Holstebro Kommune. Byen ligger ved Storå og er en betydelig handelsby med et net af gågader, og med industri inden for fremstilling af fødevarer, jernvarer og maskiner, træ og møbler, tekstiler samt kemisk industri. Byen har et Regionshospital som hører under Region Midtjylland. Den lokale nyhedsavis er Dagbladet Holstebro-Struer. Holstebros gadebillede er præget af en række moderne skulpturer og kunstværker.

Byen er opstået som et vadested over Storåen. Senere er stedet blevet et bro-sted, heraf navnets sidste del. Første led i navnet hidrører sandsynligvis fra betegnelsen for "hult" sted eller "hul" eller sænkning ved åen. Af forskellige stavemåder for bynavnet kan nævnes: Holstatbro (1274), Holstathbroo (1340), Holstebroff (1418), Holstebrow (1638) og Holstebro (1844). De ældste spor af byen stammer fra skår af middelalderlige krukker og kander, der kan dateres til 1100-tallet og som blev fundet ved udgravninger i byens centrum. Holstebro nævnes første gang i et skøde fra 1274, men hvor gamle købstadrettigheder er vides ikke, da det originale privilegiebrev gik tabt i en af de store brande der gennem tiderne har hærget byen. Fra middelalderenfrem til 1800-tallet bestod bebyggelsen af lave, tætliggende huse, mellem hvilke en brand hurtigt kunne brede sig. Således opstod flere store brande, som berøvede byen de fleste gamle bygninger fra denne tid. I 1552 brændte bl.a. rådhuset på Store Torv hvorved købstadsrettighederne og hele byarkivet gik tabt.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
“Søg Herren, så skal I leve, ellers bryder han løs mod Josefs hus som ild, der fortærer, uden at nogen i Betel kan slukke den."
Profeten Amos (Amos 5,6)